Angst
Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark, hvor mere end 350.000 voksne danskere lider af angst. Du er derfor ikke alene, hvis du kæmper med angst i din hverdag. Her på siden kan du læse mere om, hvad angst er, og hvordan det heldigvis kan behandles.
Hvad er angst?
Angst er en følelse af uro, bekymring eller frygt, der opstår i forbindelse med fremtidige eller specifikke situationer. Som udgangspunkt er angst en følelse, som kan beskytte os i nye eller krævende situationer. Angst kan f.eks. øge din præstation til en eksamen, eller hjælpe dig med at undvige en farlig situation i trafikken.
Men hvis du lider af angst, så mærker du den også når der ikke er en reel fare, eller hvor angstreaktionen er så overvældende eller vedvarende, at det påvirker din hverdag. Det kan også føre til, at angsten forhindrer dig i at gøre det, du har lyst til. Det kan f.eks. være, hvis angsten forhindrer dig i at møde op til eksamen eller at bevæge dig ud i trafikken.
Symptomer på angst
Angst kan vise sig på mange forskellige måder, som varierer fra person til person. Men de fleste oplever en kombination af kropslige, følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer. Nogle af de mest almindelige symptomer på angst omfatter:
- Kropslige symptomer
Hjertebanken, åndenød, svedture, muskelspændinger, rysten, mundtørhed, smerter, trykken for brystet, svimmelhed, kvælningsfornemmelse, kvalme eller søvnproblemer. - Følelsesmæssige symptomer
Indre uro, bekymring, frygt, ængstelighed, tristhed, vrede, svingende humør, frygt for kontroltab, frygt for at dø, eller en følelse af at være overvældet. - Tankemæssige symptomer
Koncentrationsproblemer, hukommelsesproblemer, svært ved at træffe beslutninger, svært ved at slappe af, grubleri, katastrofetanker eller negative og distraherende tanker, der ikke vil forsvinde. - Adfærdsmæssige symptomer
Undgåelse af situationer eller aktiviteter, der kan udløse angsten, eller kontrollerende adfærd for at minimere angsten i de frygtede situationer. Det kan f.eks. være, at du undgår at tage til sociale arrangementer, hvis du oplever angst når du er sammen med mange mennesker.
Det er vigtigt at huske, at symptomerne på angst kan variere i intensitet og hyppighed, og at nogle kan opleve symptomer, der ikke er nævnt her.
Hvornår er angst et problem?
Angst er som sagt en følelse, som kan beskytte os i nye eller krævende situationer. Men angsten kan være et problem, hvis den er vedvarende, tilbagevendende eller påvirker dig i din hverdag. Her er nogle tegn på, at angsten kan være et problem, som der skal tages hånd om:
1. Du har svært ved at slippe angsten og bekymringerne
Hvis du har svært ved at slippe angsten og bekymringerne, eller hvis angsten er tilbagevendende eller overdreven, selv når der ikke er nogen direkte fare. F.eks. vil en eksamen næppe være en livstruende situation, men det kan alligevel føles sådan på grund af angsten.
2. Angsten tager styringen fra dig
Hvis du oplever, at angsten er så overvældende, at den tager styringen fra dig i bestemte situationer. Det kan f.eks. være, hvis du udebliver fra en eksamen på grund af angsten. Hvis ikke du får bearbejdet angsten, vil den potentielt vokse sig stærkere fra gang til gang.
3. Angsten påvirker din hverdag og livskvalitet
Hvis angsten forhindrer eller forstyrrer dig i at udføre aktiviteter i din hverdag som dit arbejde, socialt samvær eller fritidsaktiviteter. Det kan føles smertefuldt at kæmpe mod angsten og den kan påvirke dit humør og gå ud over dine relationer til andre.
Hvis du eller en, du kender, oplever nogle af disse tegn, kan det være en god idé at søge hjælp fra en professionel, der kan hjælpe med at vurdere og behandle din angst.
Former for angst
Der findes mange forskellige former for angst. Nogle af de mest almindelige former for angst er:
Hvis du lider af social angst, kan du opleve en intens frygt, ubehag eller ængstelighed ved socialt samvær eller i situationer, hvor du skal være sammen med andre mennesker. Du vil ofte frygte at være midtpunkt for andres opmærksomhed, at blive kritiseret eller at komme til at opføre dig pinligt. Du holder konstant øje med dig selv og forestiller dig, hvordan andre opfatter dig. Efterfølgende kan du bruge meget tid på at gruble og overveje, hvad du sagde eller gjorde i en given situation, og hvordan det blev opfattet.
Social angst kan påvirke din hverdag og livskvalitet, så du begynder at trække dig socialt og enten undgår eller begrænser dit samvær med andre, selvom du måske ikke ønsker at være alene.
Panikangst
Hvis du har panikangst oplever du tilbagevendende, intense panikanfald, der opstår ud af det blå. Under panikanfaldene mærkes en voldsom følelse af frygt eller ubehag i kroppen. I tiden mellem panikanfaldene kan du derfor frygte at få et nyt panikanfald – en slags ”angst for angsten”. Det gør, at panikangsten for eksempel får dig til at frygte eller undgå steder eller situationer, som du forbinder med tidligere panikanfald eller som du frygter kan fremkalde nye anfald.
Panikangst opstår ofte sammen med agorafobi.
Agorafobi
Hvis du lider af agorafobi kan du opleve angst, når du færdes alene. Det kan f.eks. være når du er alene i butikker, større menneskemængder, indkøbscentre eller biografer. Det kan også være når du er på åbne pladser eller broer, eller hvis du rejser alene med tog, bus eller fly. Mange med agorafobi begynder derfor at frygte eller undgå steder eller situationer, der vækker angst i dem.
Fobi eller enkelfobi
Hvis du har en fobi, oplever du en intens og irrationel frygt eller angst for bestemte ting eller situationer. Der er mange forskellige typer af enkelfobier, men nogle typiske eksempler på enkelfobier er:
• Højdeskræk (Akrofobi)
• Køreskræk (Amaxofobi)
• Opkastfobi (Emetofobi)
Hvis du har en enkelfobi, undgår du ofte de ting eller situationer, der udløser angsten, hvilket kan påvirke din livskvalitet og begrænse din evne til at fungere i hverdagen.
Helbredsangst
Hvis du har helbredsangst, så bekymrer du dig for meget om at have en alvorlig sygdom, selvom der ikke er nogen eller kun milde symptomer. Mange med helbredsangst oplever derfor, at de bruger meget tid på at søge information om sygdomme og undersøge deres krop for tegn på sygdom eller gentagne besøg hos lægen.
Oftest vil bekymringerne og angsten fortsætte, selvom du er blevet undersøgt hos lægen for at sikre, at du er rask.
Generaliseret angst
Hvis du har generaliseret angst, så oplever du en konstant og overdrevet bekymring eller angst om daglige ting eller begivenheder, selvom der ikke umiddelbart er nogen grund til bekymring. Det kan f.eks. være konstante bekymringer om penge, sundhed, arbejde, familie eller venner. Bekymringerne vil ofte ikke nå frem til en løsning eller plan for dig, men blot fylde i dine tanker.
Oftest kan det være svært at slippe bekymringerne, og angstsymptomerne kan forstyrre din hverdag, relationer og livskvalitet. Du kan opleve fysiske gener i form af muskelspændinger og/eller søvnbesvær.
Behandling af angst
Der er gode behandlingsmuligheder for angst, hvis du opsøger hjælp. Der findes bl.a. flere forskellige terapiformer og medicinsk behandling. Blandt terapiformer anbefales kognitiv adfærdsterapi typisk til behandling af angst, hvor behandlingen kan foregå individuelt eller i grupper.
I kognitiv adfærdsterapi arbejder du med at identificere og efterfølgende gradvist udfordre og ændre de tanker, følelser og handlinger, der kan udløse og vedligeholde din angst. En anden vigtig del af kognitiv adfærdsterapi er eksponering.
Eksponering går ud på, at du øver dig i gradvist at udsætte dig selv for de situationer, hvor du oplever angsten. Meningen med eksponering er, at jo flere gange du tør se angsten i øjnene, jo sværere vil den have ved at tage styringen fra dig. Til sidst vil du i modsætning være i stand til at styre den i stedet. Det kan måske lyde overvældende eller skræmmende at skulle gøre dette på egen hånd, men her er det vigtigt at huske på, at en psykolog vil støtte dig undervejs i processen.
Traditionelt set er kognitiv adfærdsterapi oftest foregået fysisk, hvor både behandler og klient er i samme lokale. Nye teknologier har dog åbnet op for nye muligheder. Det betyder, at man nu kan tilbyde internetbaseret behandling med kognitiv adfærdsterapi, hvor behandlingen er ligeså effektiv som traditionel behandling. Behandlingen kan foregå online via video, skrift, eller i et internetbaseret behandlingsprogram, som hos Internetpsykiatrien.
Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg oplever angst?
Hvis du oplever angst, er der her 3 ting, du selv kan gøre:
1. Forhold dig til angsten: Overvej om angsten er en naturlig reaktion på en bestemt situation, eller om den er så overvældende eller vedvarende, at det påvirker dig i din hverdag.
2. Tal med familie eller venner: At have støtte fra mennesker, du stoler på, kan være en stor hjælp i at håndtere din angst. Tal med nogen om dine tanker og følelser, og bed om hjælp, hvis du har brug for det.
3. Få hjælp: Hvis angsten er et problem og du har svært ved at håndtere den på egen hånd eller med hjælp fra familie og venner, kan det være en god ide at søge hjælp fra en professionel, f.eks. en psykolog, terapeut eller læge.
Hvordan søger jeg hjælp?
Hvis du oplever vedvarende, tilbagevendende eller overdrevne symptomer på angst, som påvirker din hverdag, så er det vigtigt, at du søger hjælp til at håndtere angsten. Der er flere muligheder for at søge hjælp til din angst, såsom at:
- Søge hjælp online: Der findes flere online muligheder, der kan hjælpe dig med at håndtere angsten. Det kan f.eks. være gennem Psykiatrifondens anonyme rådgivning, Mindhelpers online-forløb om angst, eller behandling her hos Internetpsykiatrien.
- Tale med din læge: Din læge kan henvise dig til en psykolog eller en anden relevant behandling for din angst.
- Finde en psykolog: Du kan finde en privatpraktiserende psykolog i nærheden af dig, som kan hjælpe dig med at håndtere og behandle angsten.
Uanset hvad du vælger, er det vigtigt at huske, at det at søge hjælp er et vigtigt første skridt i retning af at tackle din angst.
Social angst eller socialfobi