En person med typiske symptomer på angst. F.eks. Hjertebanken, og svedeture

Gratis angstbehandling online

Har angsten taget kontrollen over dit liv? Du kan få gratis psykologhjælp hos os. Vores behandling foregår online, i et tæt samarbejde med en psykolog.

Udviklet i samarbejde med:

region syddanmarks logo
region hovedstadens logo
region midtjyllands logo
region nordjyllands logo
region sjællands logo

Behandling af angst

I behandlingen arbejder du på at identificere og bryde med de tanker og handlinger, som er med til at skabe og fastholde din angst.

 

Første skridt er at få en forståelse af, hvad angst er og hvordan den kan opleves. Forstår du hvad angst er, bliver den allerede mindre skræmmende.

 

Andet skridt er at lære hvad du kan gøre, når du mærker angsten. Det gør reaktionen lettere at håndtere og du vil derfor ikke være ligeså bange for, at den skal opstå.

 

Sådan hjælper vi dig

Den mest anvendte terapiform ved angst er kognitiv adfærdsterapi. Behandlingen bygger på den tankegang, at vores tanker, følelser og handlinger hænger sammen og påvirker hinanden indbyrdes.

 

I vores forløb får du hjælp til at forstå hvilke tanker, der udløser angsten og hvordan du kan handle mere hensigtsmæssigt, når du mærker den.

 

Formålet er at give dig viden og værktøjer til at tage kontrol over din angst, så du kan bryde med det selvforstærkende mønster, der begrænser dig i din dagligdag.

thumb(2)

Vores behandlingstilbud: Sådan foregår dit forløb hos os.

Vores behandlingstilbud

Vores online forløb er egnet til behandling af let til moderat angst.

 

Vi kan tilbyde behandling for

  • Social angst
  • Panikangst
  • Agorafobi
  • Fobier

 

Du kan læse mere om angstformerne og vores behandling for dem herunder.

Et billede af en kvinde der sidder i et lokale

Online terapi: Sådan foregår behandlingen og det skal du være opmærksom på.

En person der går ind af en dør
En illustration af en edderkop i en tankeboble. Skal illustrere enkelfobi
En illustration der viser hjertebanken, og svedige / rystende hænder
En person der ikke har det godt, og trækker sig fra det sociale.
Psykolog der interviewes

Tag hånd om din angst: Det kan være skræmmende at søge hjælp, men den rigtige behandling kan gøre en verden til forskel.

Vores behandlingsforløb

Vi ved, at det kan være svært at tage det første skridt mod at søge behandling. Særligt, når man kæmper med angst. Derfor har vi udviklet et online tilbud, der giver dig mulighed for at modtage behandling hjemme, i trygge rammer.

 

Din behandling foregår på skrift gennem et digitalt program, som er særligt udviklet til behandling af angst. Indholdet bygger på kognitiv adfærdsterapi og er delt ind i moduler, som du kan gennemføre i dit eget tempo.

 

Hvert modul indeholder viden og øvelser, som gradvist vil hjælpe dig med at forstå din angst og lære dig at håndtere den.

Sådan foregår vores angst behandling

Programmet fungerer som en formidlingsplatform, som du modtager behandling gennem. Forløbet bygger på de samme principper, som traditionel terapi hos en psykolog.

 

Vores forløb er meget fleksibelt, da du samarbejder med din psykolog skriftligt – online. Det kan særligt være en fordel, hvis dine symptomer eller rammerne for din hverdag gør det svært for dig at møde fysisk op hos en psykolog. 

Din behandling varer ca. 10-12 uger. Vi ved, at du får mest gavn af dit forløb hos os, hvis du arbejder i dit program regelmæssigt – gerne flere gange om ugen. Vi anbefaler, at du gennemfører et modul ugentligt.

 

Læs mere om online terapi

 

Du kan læse mere om kriterierne for at modtage behandling hos os på vores ansøgningsside.

Illustration af KAT

Online terapi: Effektiv behandling med mange fordele. 

Person foran computer

Vores behandlingsforløb: Sådan foregår samarbejdet med din psykolog.

Samarbejdet med din psykolog

Selvom du arbejder selvstændigt i dit program, er du ikke på egen hånd i din behandling hos os. Du har en fast psykolog tilknyttet dit forløb, som følger dit arbejde med de enkelte øvelser og giver dig feedback.

 

Hvis du har svært ved at komme videre i et modul eller ikke har været aktiv i dit program i et stykke tid, vil din psykolog række ud til dig, for at hjælpe dig videre. Du kan også altid skrive til din psykolog, hvis du har behov for hjælp eller støtte.

 

Alle vores psykologer er specialiserede inden for online behandling af angst. De er opmærksomme på at skabe trygge, forudsigelige og nærværende rammer for det tætte samarbejde, der er en del af dit forløb hos os.

 

Din psykolog vil gennem dit forløb være opmærksom på, om behandlingen virker eller skal tilpasses for bedst at kunne hjælpe dig med at nå dine mål.

Bliv godt klædt på til din behandling

Dit behandlingsprogram

Efter din indledende samtale med en af vores psykologer, vil du få tilsendt et login til det behandlingsprogram, som bedst kan hjælpe dig med dine udfordringer.

 

Programmet fungerer lidt ligesom en online selvhjælpsbog med forskellige kapitler. Du arbejder med de enkelte behandlingstrin på egen hånd, i et tæt samarbejde med din psykolog.

På forsiden i dit program kan du nemt og hurtigt:

  • få adgang til en oversigt over de enkelte trin i dit program
  • se gennemførte øvelser og læse feedback fra din psykolog
  • føre dagbog over din behandling.

 

Du kan også åbne programmets chatfunktion og skrive til din psykolog, hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp eller støtte.

Vores app

På forsiden i dit behandlingsprogram kan du også hente vores app. I appen kan du tilgå din behandlingsdagbog og skrive direkte med din psykolog.

 

Du kan ikke gennemføre dit behandlingsforløb i appen.

Det skal du bruge

For at modtage behandling hos os skal du have adgang til en computer med et fungerende webkamera. Det skyldes, at den indledende samtale med psykologen foregår på video. Du kan ikke deltage i samtalen via din mobiltelefon.

 

Det er vigtigt, at du har en stabil internetforbindelse og mulighed for at sidde et privat og uforstyrret sted.

Forbered dig på din samtale

Samtalen med psykologen varer ca. en time og finder sted på en hverdag mellem kl. 8.00 – 15, fredag mellem kl. 8.00 – 13.00. Det er en god ide at sætte ekstra tid af, så tekniske udfordringer eller andet ikke bliver en begrænsning for indholdet af samtalen.

 

Vi værner om din privathed. Derfor gennemfører vi ikke samtalen, hvis du sidder et offentligt sted, som for eksempel en cafe eller et fællesområde. Sørg for, at din computer er fuldt opladt og sæt din telefon på lydløs, så du ikke bliver distraheret eller forstyrret undervejs.

 

Vi anbefaler, at du ikke har nogen planer lige efter samtalen, da det kan være følelsesmæssigt udtrættende at sætte ord på det, der er svært.

Alexandra lærte at takle sin angst

Et billede af en dame der går på en sti

Det er en god mulighed, hvor man kan sidde derhjemme i fred og ro, og arbejde med det.

– Tidligere patient i Internetpsykiatrien

Har du brug for hjælp?

Du er meget velkommen til at kontakte os. Måske kan du også finde svar blandt de spørgsmål, andre har stillet

Vær opmærksom på, at du skal bruge Digital Post, hvis du skriver til os i relation til din behandling.

Skriv til os

Borgerhenvendelser

Øvrige henvendelser

Ring til os

Åbningstider

Man-tor:

9 – 15

Fre:

9 – 13

Vi tilbyder behandling for social angst, panikangst, agorafobi og specifikke fobier, som alle kan behandles via vores online forløb​.

Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest anvendte terapiformer til behandling af angst. Tilgangen bygger på ideen om, at vores tanker, følelser og handlinger hænger sammen og påvirker hinanden.

 

Behandlingen for angst retter sig mod at hjælpe dig med at forstå hvordan måden du tænker og handler på hænger sammen. Du vil lære at genkende de tanker, der udløser angsten, og hvordan du kan reagere på dem, på en mere hensigtsmæssig måde. Formålet er at give dig værktøjer til at bryde med angsten, så den ikke længere begrænser din dagligdag.

Ja. De psykologer du møder i din behandling hos os er alle uddannede. Vores psykologer er samtidigt specialiserede i online behandling af angst og depression.

 

Vores behandlingsforløb varer typisk 10-12 uger. Vi anbefaler, at du forsøger at gennemføre et modul om ugen i dit program. Du får mest ud af dit forløb, hvis du arbejde aktivt og regelmæssigt i dit program flere gange ugentligt.

Dit behandlingsprogram kan kun tilgås på en computer.

 

I vores app kan du:

  • skrive til din psykolog
  • se dine svar på gennemførte øvelser
  • arbejde i din behandlingsdagbog

 

Du finder vores app på forsiden af dit behandlings-program.

Du vil gennem hele din behandling være fulgt af en psykolog, som følger dine fremskridt og giver dig feedback på de opgaver, du laver i programmet. Hvis der opstår tegn på, at behandlingen ikke har den ønskede effekt, vil din psykolog række ud til dig, for at vurdere hvad du har brug for, for at komme videre. for.


I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anbefale dig at søge anden behandling. Vi vil her rådgive dig bedst muligt omkring andre muligheder og anbefale dig at kontakte din egen læge. Du kan altid skrive til din psykolog, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

Har du akut brug for hjælp?

Kontakt da din egen læge, Lægevagten, den nærmeste psykiatriske skadestue eller Livslinien.